Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 313 –
— Ajø da Ka’l! sier saa konstabelen til gutongen,
men faar ikke noe svar. Gutten ser ikke op engang
— han ligger der overenne paa bænken ve siden a
moeren og roter højst interesseret omkring i en
liten kurv me sukkertøj.
— Si farvel tel’ en far da vel Ka’l! sier moeren og
dytter til gutten. Men gutten ænser det ikke, han
bare blir ve aa rote i kurven.
Konstabelen smiler, og moeren smiler — saa piper
lokomotive.
Og smile forsvinner pludseli af deres begges
ansikter — og over hans farer der som en angest.
— Adjø da du ! sier han beklemt, og ser henne
dybt alvorli inn i ansikte.
— Adjø ! svarer hun tilbake og ser lissaa alvorli
paa ham... saa underli alvorli stirrer de hverandre
inn i ansikte at mine øjne fylles og mit hjerte slaar
som i angest —Du store gud ! tror jei ikke de elsker
hverandre...
Toge begynner aa rulle, konstabelens ansikt
forsvinner, den lille lyse gutten ser op, forundret over
rullingen, og træffer til fældivis mine øjne. Jei
smiler til ham, og han smiler igjen — ogsaa gjemmer
han forlegen ansikte i moerens fang...
–-Paa den solstripete vejen gjennem skoven
fra Vestby til Em mes tad vakler jei træt og syk afsted
— hatten båk i nakken, kollsveden perlende nedover
pannen og tinningerne. Knæerne har ont for aa
bære mei, de knækker over ret som det er, og jei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
