Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 320 –
og hode paa toften, og bare ligger der hall-dø og
stønner:
— Vera ! Vera ! Vera !..
Endeli er det over paa et vis, og jei rejser mei op
igjen, forfærdeli træt og magtesløs, og ror langsomt
og sløvt videre — intil jei tilslut naar frem til det
lille gule badehuse hennes derinne i
Bakkehusbugten. Stille glier prammen forbi det, et stykke
hen over det blanke vann — saa opdager jei at der
er lys i det. øverste huse deroppe, i havestuen.
— Altsaa : kansje hun er der ! hvisker jei til mei
sell, og nyt bio strømmer mei pludseli inn gjennem
aarerne og gir mei hele min kraft tilbake. Me bastie
aaretåk ror jei tilbake til det lille gule badehuse,
springer i lann og fortøjer prammen og vandrer
febrilsk opover gjennem skoven...
Ængsteli og beklemt, som en tyv, lister jei me
forsiktie skritt op den siste lille bakkestubben i
kanten af skoven, langs den ingjærete græsplænen
nedenfor det hvile énetages huse...
Va det nedre hjørne af huse stanser jei for aa
trække pusten — men i det samme kommer hun,
barhodet og i hvit kjole, rask frem om det øvre
hjørne, skræver let og behændi over det låve gjære,
og gaar forsikti speidende opover i mørke mot det
sted hvor hængekøjen er. Deroppe stanser liun og
ser sei opmærksomt spejdende omkring til alle
kanter — og blir tilslut staaende og stirre ut i
mørke, nedover mot mei.
Ganske stille staar jei dernede under træerne, me
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
