Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 331 –
— Og litt smaa-lompenheter har du nok ossaa af
og til gjort dei skyldi i, føjer jei smilende til.
Saa sætter hun op en superb mine, lægger armene
stolt overkors paa bryste, og sier me et stort sanseli
smil — :
— Henner har altsaa maoge fejl... altsaa kan
henncr ikke brukes !... altsaa kan du være gla, at du
er blit heimer kvitt !
Det grøsser i mei ve en saan spøk i det siste minut
vi skal være sammen — og saa hvisker jei, bævende
af angest — :
— Vera ! er du endda gla i mei, saa si orntli adjø
Hl mei, vil du ?...
— Min egen kjære kjære gut! sier hun, og faller
mei igjen om halsen — adjø ! adjø !... hvor jei heller
ikke kan forstaa at det er siste gang...
— Men naa maa jei gaa... du, det er virkeli sant,
sier hun bløtt — gud hvor det blir fælt aa vaagne
imaaren tili... aah ! det kommer altid efterpaa me
mei
— og hun river sei løs og springer fort op bakken
langs galvsiden af det hvite huse, skræver over det
låve gjære, og forsvinner bak hjørne...
Jei blir staaende der en stunn, aldeles fortapt, og
stirrer efter henne. Men saa gaar jei langsomt og
forsikti opover bakken, forbi det hvite huse, og op
i højde me havestu-bygningens store vindu. Der er
ingenting hængt for, saa jei kan se tværsover tune
og like inn i havestuen — :
I sofan derinne sitter han, sammensunket og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
