Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
virker paa os nærmest som deklamation. Jeg tror ikke
skylden for dette ligger hos os heller.
Jeg skal gaa litt nærmere ind paa Drydens Annus
mirabilis, dette historiske epos om Englands sjøseire
og om Londons brand. I teorien er Dry den, her som
ellers, ganske paa det rene med hvordan det skal gjøres.
Annus mirabilis er indledet med en længere kritisk
epistel til svogeren, Howard, hvor Dry den formulerer
de krav en maa stille til det historiske epos.
«For nu at komme til den form av «wit»1 som passer
for et heltedigt, eller for et historisk poem, saa mener
jeg at det hovedsakelig bestaar i skjøn
billed-omskriv-ning for personer, handlinger, lidenskaper, gjenstande
... en livlig og godt tilpasset beskrivelse, klædt i slik
en sprogdragt, at den fremstiller for Dem det
fraværende objekt likesaa tydelig og skjønnere end naturen.
Da blir det det første og væsentlige i en digters
fantasivirksomhet at linde tanken .... det næste er
variationen, avledningen, støpningen av denne tanke
saadan som ens skjøn dømmer det passende til emnet.
Og det tredje er skjøntalenhet, eller den kunst at
iklæde og forskjønne denne tanke, som slik er fundet
og variert, i dertil passende, betydningsfulde og
klingende ord.»
Dog, ikke engang indenfor denne begrænsning som
Dryden her trækker op om sit historiske epos, er
han god. I dette samme kritiske brev til sin svoger
sammenligner han digterfantasien med «en jagthund
som avsøker hele erindringens mark til den finder og
springer løs paa sit bytte». Og det hænder at Drydens
egen digteriske fantasi har slik fart og sikkerhet i sig.
I første del av Annus mirabilis, hvor sjøkampene
skildres, er der virkelig et visst liv. Der er forsøk
paa at gi selve farten, skibenes bevægelser om og
mot hverandre. Men i almindelighet magter Dryden
1 )eg ^ar °pgit finde en helt gyddig oversættelse av dette ordet.
Den ensidighet som ligger i at bruke et slikt ord om principperne for
digtning, er hele tidens, ikke Drydens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
