Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
virkelig er godt i disse digtene til Karl II. er Drydens
skildring av de andres jubel. Paany har man mest
fornemmelse av den kjølige iagttager som ikke lar sig
rive med, men som nok ser at han av hensyn til sig
selv og sin egen fremtid ikke bør la leiligheten gaa
fra sig.
Jeg kan ikke faa læst noget andet end den rene
politiske indifferentisme ut av disse digtene om
Crom-well og til Karl 11. og da synes jeg ikke, naar Dryden
ingensomhelst politisk holdning har, at man har grund
til at beskylde ham for politisk vendekaaperi. Først
mange aar senere kan man begynde at snakke om
Drydens politiske digtning, og hvorledes den kommer,
hvordan denne interesse vokser sig frem hos ham mener
jeg ogsaa man let nok kan se.
Dryden biir mere og mere trukket ind i hofkredsen,
søker sukcessen ved at følge dens smak, beskjæftige
sig med dens tanker. Og omend hoffet ikke har nogen
store politiske linjer at følge, eller fører nogen virkelig
politik, saa er i alle fald kredsen optat av politisering.
Man kan ikke være i tvil om, at meget av Drydens
dramatiske virksomhet direkte har en politisering paa
bunden. Og det gaar her som saa ofte, det man biir
nødt til at beskjæftige sig med tar litt efter litt større
plads i ens egen tankegang. Slik ender det med at
Dryden stiller sin pen i politikkens tjeneste.
Skal man helt ut ramme Drydens stilling som digter
i disse første aarene han skriver vers •— indtil 1667
altsaa, for efter publikationen av Annus mirabilis
kommer der i i3 aar intet andet end skuespil fra hans
haand •— skal man karakterisere ham tror jeg nok, saa
stygt det end høres ut, at vi maa bestemme ham som
poetisk stræber. Ikke akkurat fordi han er sterkest
optat av den haandverksmessige tilegnelse av
principperne for sin kunst, det er en given sak at man
maa øve sig paa sit instrument før man behersker det.
Men noget egentlig ansigt har han ikke. Han bare
følger med hvor de andre gaar. Han er med blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
