Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men tilslutningen til Racine, til fransk tragedie i
det hele tat baade hos Dryden og hans samtid, biir
rent utvortes. Det er typisk nok at naar Racine, eller
Corneille, i denne tiden biir oversat og fremført paa
engelsk scene, saa er disse strenge storlinjede
tragedier knapt til at kjende igjen. Deres grandiose patos
er brudt av indlagte viser, av balletter, av optog og
pantomimer, og rundt om Racines enkle klare
handling kan en finde spundet et helt net av bi-intriger,
som skaper den pudsigste forvirring.
Saken er den, tiden hadde ikke klarsyn nok til at
indse at det er to forskjellige og uforenlige
dramatiske principper som finder uttryk i engelsk
renæs-sansedrama mot fransk-klassisk skuespil. Av tradition,
og vel ogsaa av temperament, holdt folk paa
adskillige træk i renæssansedramaet. Først og fremst vil de
i skuespillet ha fremstilling i videste forstand, nøier
sig ikke med fin analyse, ophøiede tragiske konflikter
og storslaatte vers. Man tok det gjerne med; men
det var ikke nok at faa noget for ørene. Folk vilde
ha noget for øinene ogsaa. Og leter vi gjennem det
engelske drama i Drydens tid vil vi finde nok av ting
som er beregnet paa kraftige virkninger, paa øienslyst
— eller paa Grand-Guignol-effekter. Kampscenerne
er uendelige; i et av Drydens dramaer forekommer
der en scene hvor hollænderne lægger fangne
englændere paa steile og hjul. I Davenants tragedie
Spaniernes grusomhet i Peru ■— bare titlen er jo
betegnende—finder vi fremstillet en hel torturkammerscene.
Forfatterne svælger i fremstillinger av styg udaad og
fæle forbrydelser, en av dem fremfører f. eks. et
voldtægtsforsøk paa selve scenen. Og mord og drap,
dolk og gift, er en dagligdags affære i disse
dramaerne. I Drydens tragedie The Indian Emperor
falder teppet over 4 lik; i hans T3^rannic Love ligger
7 kadavere igjen og i Lees Nero hele 8. Vi er i det
hele tat ikke saa langt fra de rædsler og blodstrømme
som fyldte den engelske scene under den utebbende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
