Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
av Shakespeares friske svulmen. Det er et slags
rationalisert, litt diskuterende blankverse, som er
nok-saa typisk for den kjølige, observante intelligens som
stod bakom det.
Første gang dette nye klanglig er anslaat hos
Dry-den, er i Amboyna. Men der er det, som nævnt,
akkurat motsat av godt.
Men prosaen og blankverset er ikke det eneste nye
i Amboyna. Det morsomme ved den er at det er et
programdrama. Programmet er politisk.
Politik har, som jeg har nævnt, før ikke været nogen
egentlig realitet for Dryden. Han har oplevet
protektoratets storme, han har oplevet restaurationens
jubel uten at ta parti. Naturligvis er der i nogen grad
national deklamation i hans arbeide om det store aar
1666 da Holland fik bank. Men det er allikevel det
deklamatoriske som er fremtrædende der, ikke egentlig
det nationale. Leilighetsvis findes der i dramaerne fra
1660-aarene smaabemerkninger som kan utlægges
politisk, slik at man i alle fald kan se at han begynder
at føle sig som politisk parligjænger. En del av det
er naturlivis ret og slet hofpartiets foragt for pøbelen,
for «the rabble». Den hører vi f. eks. klart i
sleng-bemerkninger i Almanzor og Almahide; i Tyrannic
Love; i komedierne. Men at den politiske interesse
ikke var blit noget bærende hos Dryden endda, ser
man tydelig nok av denne samme Almanzor og
Almahide. Hadde forfatteren av dette drama været istand til
at finde nogenting av vigtighet i den hjemlige partikamp
— omkring 1670 stod hof- og landparti i parlamentet
skarpt mot hverandre —, saa tror jeg vi hadde fundet
gjenklang av det i skildringen av de to partier som
feidet ved hoffet i Granada. Alen det som skiller
Ze-grier fra Abencerrager, er ikke politik av nogen art,
det er et urgammelt fiendskap, grundlagt paa
blodhevn i mange led. Ogsaa av Drydens komedie
Mar-riage a la mode har man villet lave politik. Der findes
jo en usurpator, en retmæssig arving til kronen som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
