Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 92
— Jei har aldri ment at noe kunne arrangeres
uten Waldemar, skriver hun tilbake.
Idetsamme sættes nøjlen i døren, og da den gaar
op er det Holtermann som trær inn. Jei stikker fort
papirlappen til mei og springer op.
— Godag, hvordan har du det? spør Holtermann
og rækker mei haannen.
— Tak, som du ser, svarer jei nervøst— jei ønsker
ham i stilhet langt fan ivoll, men da det er første
gang kan kommer her, kan jei jo ikke be ham gaa
igjen, og han sætter sei altsaa ned paa chæselongen,
ve siden a henne, og begynner aa snakke — og later
slet ikke til aa ville gaa me det første.
Forfærdeli nervøs blir jei sittende der og sier et
ha og et ja af og til inni mellem hvor det er nødvendi,
mens jei stirrer fortvilet bort paa henne- Hun er
ossaa blit nervøs, hun har faat den mørk-violette
tonen i ansikte, som hun altid faar naar hun blir sint
— og sitter og ser sei om me store forvillete øjne.
Pludseli brister liun i latter ve noe han sier, som
ikke er spor til aa lé a — og han spør stødt :
— Hvorfor lér du ?
— Fordi jei har lyst til aa lé ! svarer hun bisk og
ser hovent paa ham •— og lér saa videre me en
uhyggeli hysterisk latter.
Et øjeblik ser han forbauset paa henne, men saa
trækker han paa skuldrene — : « Den høres saa
tosket ut den latteren » sier han roli — og snakker
saa videre som om ingenting var.
Men til alt det han sier lér hun igjen, lér og ser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
