Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 150 —
Pliidseli venner hun sig mot mei. Og hennes øjne
fylles ossaa af sorg ; trist, morderli trist hviler de
en stunn i mine — saa tar hun dem træt bort igjen,
ser atter sløvtut i luften, og begynner aa snakke
om noen likegvldie ting.
Og Erik snakker me, og jei ossaa saa gott jei kan,
mens angesten rinner mei ned gjennem bloe, og
jei stirrer forvillet bort paa hennes trætte likegyldie
ansikt...
Og pludseli mens jei sitter der ser jei ham for
mei den lille sorte djævelen som er skyll i at hun
naa glier fra mei — : Mitt for det lange grønne bore
i statsraad salen nedi stiftsgaaren sitter han, me
armene overkors paa bryste, benene slængt flot over
hverandre, og ser til siden bort paa mei me et
satanisk tandløst smil inni det sorte graasprængte
sk j ægge...
Og et villt had blusser op i mei —: aall, om jei
naa sat der likeoverfor ham, me min revolver i
lommen ! — da var det forbi me ham og me mei ! —
da sprang jei op og grep ham i kraven og hvisket
det inn i hans djævelske forræder-ansikt — : naa !
gamle skjænsels-bedækte iriann, er din time
kommen ! — og pang ! ville han ligge der dø før noen
kunne komme og redde ham — til skræk og advarsel
for alle dem som vil spille en rolle i det oflentlie liv
skjønt de bak det hele ikke har noen auden interesse
enn sin egen lille sjofle person — dø ! dø skulle han
ligge der som en hund...
Og saa den andre, haus medskyldie i at jei naa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
