Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• — 187 —
lik, me blaablegt ansikt, og infaldne lukkete øjne.
Haarene rejser sei paa mit hode, et hæst skrik
presser sei frem gjennem strupen, jei stirrer afsindi
omkring mei — intil jei me ét føler en vill kolossal
overmenneskeli kraft bruse op i mei, og jei løfter i
vildelse begge mine arme i vejre for at styrte hele
fængsle overeune og bryte ut, til henne!
Men i samme nu knækker jei fuldstændi sammen
og triller overenne paa gulve — og blir liggende
der og klynke i afmagt :
... nej... nej... ingen magt gis der som kan skaffe
mei ut a dette fængsle... ingen levende magt i
himlen eller paa joren... hér maa jei ligge... hér hér...
afmægti, mens det forfærdelie fullbyrder sei derute,
og sker — sker som om jei ikke var til...
Og igjen ser jei henne for mei : halt overenne i
sengen sitter hun, støttet paa den ene albuen, og
stirrer forvillet frem for sei me de runne opspilete
øjnene... morfinflasken staar paa stolen ve siden a
sengen, og der ligger ossaa sprøjten — der tar hun
den og fyller den, og sætter den paa armen og
sprøjter det inn... fyller den engang til og sprøjter igjen
...en tredje gang, en fjerde gang — saa er der ikke
mere igjen, og hun synker tilbake paa puten og
lukker øjnene... skal aldri aapne dem mere — naar
de imaaren ser at hun ikke staar op, og kommer for
aa vække henne, finner de hennes lik...
Rullet sammen i en tull paa gulve ligger jei der
me begge^mine hænder knyttet krampagti inn mot
hjerte og stirrer afsindi paa det lik blaa ausikte me
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
