Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LXXX
Elce dage senere (Thorsda 4de Oktober).
Det er om formiddan, inni den lille brungule
vann-og-brø cellen me det sorte gitterfønslre højt
oppaa væggen.
Ve det lille gulmalle bore mitt paa den ene
langvæggen sitler jei, foroverbøjet, me én haann under
hvert kinn, og stirrer i sløv fortvilelse ret frem paa
den glinsende nymalte murvæggen, mens den ene
og samme tanke fortsætter og fortsætler sei i det
uendelie inni den syke hjernen min — :
...aldri kommer jei vist ut mere. . dagene tar
aldri noen ende... fire lange forfærdelie døgn skal
jei sitte her endda, uten henne — jei boller det aldri
ut!... Og jei vét ikke noe om henne, ikke hvor hun
er, ikke noen ting... kansje er hun rejst... kansje
er hun slet ikke gla i mei mere, og vil ikke mere
ha mei der hvor hun er — hva sitter jei saa her for
og pines innimellem disse tykke brungule murene
— aah ! hvorfor er jei ikke dø...
— Aa nej nej hun er ikke rejst... hun er gla i mei
endda... og vil ha mei der hvor hun er — herregud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
