Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 225 —
sist, og me enkelte vidunderli lykkelie stunner
in-nimellem — gud forbarme sei for stunner !...
Og miuderne strømmer inn paa mei, minderne
fra isommer, rædsomme og dejlie om hverandre
— og øjnene blir vaate og taarerne begynner aa
rinne, og tilslut saa ligger jei der og ruller mei i
storgraat frem og tilbake paa gulve, hulkende som
et barn...
Litt efter litt er hulkingen holt op af sei sell, og
jei ligger der ganske stille, én haann klemt haart
inn imot hver tinning, og stirrer op i tåke, helt
forundret — :
— Gud hvor det var gott aa graate... og hvor det
lindret aa minnes... Vont eller gott, lykke eller
rædsel — det er dej li aa minnes !
— og jei rejser mei overenne paa albuen og ser
mei lissom utfordrende omkring i den lille oplyste
cellen me de nøkne glinsende murvægger, og
hvisker det energisk ut i luften :
— Jei kan leve endda ! jei vil graate dem ned paa
papire alle mine minder ! jei vil graate det ut for
alverden, det jei har levet! — det maa jei kunne, sell
uten henne. Og det skal bli et stykke levende liv som
man aldri har set maken til før i norsk literatur !...
Og du ossaa Vera, skal graate det ut, det du har
levet me mei, og me ham... graate og juble det ut.
— og han ossaa ! det han har levet imens. Om vi
ikke er gla i hverandre mer, la os ialfall arbejde
sammen paa aa forévie det vi har levet!... Tre
mennesker, grepet paa det alvorliste punkt i deres
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
