Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 229 —
gende og stirre op i mørke, i stum, taareløs,
marter-full fortvilelse — intil krampegraaten tar mei igjen,
og jei kulker og graater alle mine taarer ut paany.
Slik blir jei liggende hele natten igjennem —
uafladeli deu samme vexel af krampegraat me
ansikte nedi puten, og taareløs fortvilet stirren ut i
mørke — det vil slet ingen enne ta.
Endeli ringer maarenklokken derute i den store
skumle fængelshallen og vækker alle fangerne, til en
ny dag — og ut springer jei af køjen, faar klæerne
paa i en fart, hægter ned hængekøjen og slænger
den tilside saa der blir plass — og vandrer saa fort
og nervøst op og ned i den mørke cellen og venter
paa lys.
En stunn er alt stille...
Men saa høres skritt langt borte paa jerngangen
utenfor, de nærmer sei fra celledør til celledør, me
en stans foran hver, intil de endeli rækker frem til
mei, og den lille smekk luken springer op, og en
osende tranlampe skyves inn paa brette foran
gluggen. Da jei har tænt gassen me den og sat den
tilbake, river en haann den rask til sei, luken
smekkes i igjen — og skrittene gaar videre til
næste dør.
Jei ruller køjen sammen og løfter den op paa sin
plass, tar zinkbøtten og skureklutenfrem, og lægger
mei ned paaknætil aa skure gulve. Og litt effer litt
mens jei ligger der og skurer, levner hele fængsle
op derute, hejse og rulle-maskiner sættes igang,
hule fodtrin kommer og gaar, og hule ekko svangre
stemmer lyder af og til innimellem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
