Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LXXXI
Fire dage efter. (Manda 8di Oktober).
Dage og nætter er kommet og gaat, jei liar ikke
sovet, bare døset afsted i feber, gaaende om dagen,
liggende om natten — af og til lettet ve en graat.
Frem og tilbake gaar jei der i cellen me taake om
hjernen, det hele er mei som en lang onn drøm,
som ikke vil ta noen enne, og som jei ikke tør gjøre
noen anstrængelse for aa rive mei ut af, fordi der
dybt nede paa bunnen a min sjæl ligger og ruger
som en uklar angest for opvaagningen...
Pludseli slaaes døren til cellen op paa vi væg, og
i døraapningen staar en gulsnoret betjent som sier :
« Værsgo, naa er Di fri! » — og det er som vaagner
jei af en lang dvale og sættes me ét tilbake i det
virkelie liv igjen. Jei staar der, helt underli stemt :
Længe, længe er det siden at alt dette er skedd
me mei ; fjernt tilbake i tiden, som gamle minder,
dukker det op igjen altsammen — : den dagen me
det forfærdelie breve... og henne... og alt det jei
har levet me henne... fjernt fjernt er det altsam men,
en stor blek erindring fra en gammel længstfor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
