Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 268 —
stirrer i rædsel omkring paa de nøkne kolle mure.
Saa slukkes gassen, og jei sitter me ét i bælg
mørke.
Men tomheten er biet tilbake i mørke — den viger
ikke! Den er her overalt, den regjerer herinne; jei
har den inni mei, jei har den utenom mei; jei
aan-ner den inn og ut, den er det milieu hvori jei lever
og skal leve bestandi — aa mit liv! mit liv !...
Og pludseli kommer det mei for som om køjen jei
sitter paa, me sit uldne teppe, er slængt herinn som
en haan — de har slængt den herinn mitt i denne
stenkolle tomhet for aa minne mei om den bløte
lunhet dér, hvor mennesker færdes imellem
hverandre me varme bankende hjerter, og spinner
hverandre inn i usynlie spinn af varme kjærlie tanker...
— og jei rejser mei syk fra køjen : Ta den
bort! jei vil ikke ha den! — og gjennem mørke
famler jei mei bort i kroken under gitterfønstre,1
tar slobrokken ut a plædremmen og trækker den
paa — og lægger mei saa ned paa bare gulve,
me-hode paa haannkofTerten. Dér blir jei liggende og
stirre me rædsel inn i denne nøkne forfærdelie
tomhet som skal være mit liv — og fatter ikke at
det kan bæres...
— Aa, orn jei kunne graate... og skrike... og
renne pannen mot muren i vill fortvilelse — det
ville gi lise! — Men der er ingen lise for denne
stenkolle jammer... ikke graat, ikke skrik, ikke or,
ikke uttryk ejer den — en dø stivuet rædsel uten
haap...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
