Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Skulde Ibsen skrive et lignende vers om sig
selv, maatte han nærmest vende forholdet om.
Ligesaa alvorlig og menneskesky som moderen
blev med aarene, ligesaa kvik og selskabelig
anlagt synes faderen at have været. Han skildres
som et lyst hoved og en skarp mund, der altid
var fuld af træffende bemærkninger og rammende
vittigheder, som ikke altid hørte til den
harmløse sort. Alt, hvad der er oppositionelt og
satirisk i sønnens natur, stammer øiensynlig direkte
ned fra ham. I Grimstad kom disse egenskaber
første gang til frembrud. Overladt til sig selv i
den fremmede by sluttede den unge Ibsen sig
efter en tids forløb til en kreds af overgiven
ungdom, der samledes rundt paa hyblerne hos
hinanden og ved en bolle punsch lod munden
løbe og vittighederne hagle. Dels gik det udover
enkelte tilstedeværende syndebukke, dels paa en
temmelig respektstridig maade over pene folk ude
i byen; selv dens skikkelige matadorer i
lommeformat sparedes ikke. Ibsen var snart den første
blandt sine ligemænd, og da Grimstad med sine
800 indbyggere ikke var større, end at hans
vittigheder og epigrammer øieblikkelig for fra
dens ene ende til den anden, befandt han sig,
som han selv har sagt, snart paa krigsfod med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
