Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
og Steffens og herhjemme hævdet af Welhaven
og A. Munch — udtaler Paulsen paa følgende
maade: «Jeg for min part betragter nu nisser og
haugfolk og sligt som symbolske begreber,
hvormed de gode hoveder i gamle dage udtrykte
deres ideer, som de ikke kunde gjengive med
den rette videnskabelige betegning. Saa derved
bliver nu naturen saa interessant — saa filosofisk.»
Men denne doktrin stemples af stykkets
betydeligste og mest sympathivækkende person som
vrøvl. Og ikke nok med det. Forfatteren driver
den hele lære ud i det absurde ved at lade
Paulsen levere følgende ubevidste karikatur af
den: «Hvad var vel sagnene og eventyrene, naar
ikke vi, som have faaet et poetisk øie, forstod
at lægge noget betydningsfuldt, noget filosofisk
i dem?»
I modsætning til disse theorier synes
forfatterens standpunkt at være det, at folkeovertroens
forestillinger er poetiske realiteter, der har sit værd
i sig selv, ikke j egenskab af haartrukne symboler,
og ud fra dette standpunkt spotter han næsten
gjennem hele stykket over digter Paulsen og hans
affekterede huldrebegeistring. Med andre ord: i
romantikens navn driver han spot med selve
romantikerne.
2 — H. Jæger: Henrik Ibsen og hans værker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
