Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
den romerske historie. De sidste var i sin
tid bleven opstillet som monstre for modern
historisk skuespildigtning af den tyske
literatur-forsker Hermann Hettner i hans fortræffelige
lille bog «Das moderne Drama» (Braunschweig
1852), et af de yderst faa dramaturgiske skrifter,
som Henrik Ibsen i sin ungdom har studeret.
I «Fru Inger til Østraat» (skrevet 1854)
giver Ibsen’s originalitet det første kraftige
livstegn fra sig. «Catilina» var vistnok allerede et
saadant livstegn; men det savnede form. Her er
der form, selv om den kan have sine mangler.
For første gang aabenbarer Ibsen’s store
dramatiske energi sig; man mærker, at man staar
overfor en dramatiker, der ikke giver tabt, før
han har forvandlet modsætningerne til ekstremer
og drevet konsekvenserne ud til det yderste
punkt. Hver effekt, som stoffet gjemmer, selv
de bedst skjulte og fjernestliggende, opdages af
hans skarpblik. Scener af betagende ynde som
kjærlighedsscenerne mellem Eline og Nils Lykke
og scener af tragisk gru som mordet paa den
unge grev Sture, sindrige intrigescener og
gribende udbrud af lidenskab og fortvivlelse.
Han haandterer sit stof med tung, men sikker
behændighed; han føier sig hjemme mellem disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
