Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
er for det første digterens egen opfindelse; fru
Inger havde slet ikke nogen søn; hendes forhold
til «daljunkeren» var et klogt beregnende, ikke
et følelsesforhold. De herlige scener mellem Eline
og Nils Lykke er ligeledes helt og holdent Ibsen’s
egen eiendom; historien kjender intet, der endog
blot tilnærmelsesvis ligner Elines skjæbne. Ogsaa
karaktererne har undergaaet store forandringer,
inden de naaede fra historien over i Ibsen’s
skuespil. Fru Inger eiede i virkeligheden intet af det
storstilede, som Ibsen tillægger hende. Hun var
en pengegridsk og havesyg rigmandsenke, der
ikke skyede noget middel — selv ikke de aller
tarveligste — naar det gjaldt at forøge sit gods.
Nogen politisk rolle spillede hun ikke; nogen
sorg over landets dybe fornedrelse har hun ikke
følt; tvertimod forstod hun at drage sig denne
fornedrelse til nytte. Paa den anden side har
den virkelige Nils Lykke slet ikke været nogen
saa durkdreven Don Juan, som han er hos Ibsen.
Vistnok stod han i kjærlighedsforhold til to af
fru Ingers døtre; men det var paa en maade,
der i vore dage ikke vilde have havt noget
paafaldende ved sig. Han var nemlig først gift med
Eline; efter hendes død forelskede han sig i sin
svigerinde Lucia og vandt hendes gjenkjærlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
