Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
den med sin aand eller rettere sagt: historien
indgaar en uopløselig forbindelse med hans
personlighed. og naar han endelig begynder udarbeidelsen,
da er det denne personlighed, der fremtræder i
korrekt historisk kostume. Allerede i en efterskrift
til «Catilina» havde Ibsen selv antydet noget
lignende; han erklærede nemlig, «at det historiske
blot delvis er benyttet, saaledes at det nærmest
maa betragtes som en iklædning for den gjennem
stykket gaaende idé.» Det samme kan helt og
holdent siges om «Fru Inger til Østraat»; det
gjælder, om end i langt mindre grad, ogsaa
om «Hærmændene paa Helgeland», ja selv paa
«Kongsemnerne» kan det tillempes, rigtignok i
en betydelig afsvækket form. Som jeg ved en
tidligere leilighed har udtrykt det: for Ibsen var
historien igrunden ikke andet end «det faste
punkt, hvorfra han tog fart over i sine egne
tankers og fantasiers verden».
En anden sag er som sagt den historiske
kolorits troskab. I denne henseende har Ibsen’s
historiske dramer gjort epoke i de nordiske
literaturer. Det er i opfatningen og fremstillingen
af den nordiske oldtid, at Ibsen — og lidt senere
ogsaa Bjørnson — sætter grænseskjel i
literaturhistorien. Allerede Ewald, Suhm, Joh. Nordahl
3 — H. Jæger: Henrik Ibsen og hans værker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
