Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Hei, hvor legen gik yr og glad
gjennem alle de deilige riger.
Men just som legen gik allerbedst,
jeg traf til at se mod speilet.
Derinde stod en adstadig gjæst
med blygraa øine, med lukket vest
og med filtsko, hvis ei jeg feiled.
Der faldt en vægt paa min viltre (lok;
en fingren i munden putter,
en anden staar som en klodset blok; —
i fremmedes nærhed, ved De nok,
forknyttes de raskeste gutter.»
Hvad der ikke bidrog mindst til at nedslaa
modet, var de forhold, hvorunder Henrik Ibsen
levede efter sin tilbagekomst til Kristiania i 1857.
De var saa triste og trykkende som vel muligt.
Han var direktør for hovedstadens norske theater;
men denne kunstanstalt havde de vanskeligste
forhold at kjæmpe med. Alt hvad der vilde
gjælde for at være fint og fornemt i byen, holdt
endnu paa den fremmede skueplads, Kristiania
theater, der rekruteredes fra Kjøbenhavn, og hvor
kun ganske faa norske kræfter dengang havde
faaet fodfæste. Bestræbelserne for at skabe en
national skueplads ansaaes i de toneangivende
kredse for et udslag af chauvinisme. Det norske
theater blev derfor ikke andet end et fattigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
