Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
endelig, og netop som den nye kirke skulde
indvies, bryder han med statskristendommen, hvad
der symbolsk betegnes med, at han vrider
kirkedøren i laas og kaster nøglen i elven. Det er
ikke statskirken, men «livets store kirke», han vil
føre sin menighed ind i. Den skal være overalt
og allevegne, den skal adle mandens hverdagsdont
som hans søndagshvile:
«Kirken har ei maal og ende.
Gulvet er den grønne jord,
vidde, vang og hav og fjord ;
himlen kun kan hvælvet spænde
over, saa den vorder stor.
Der skal al din gjerning gjøres,
saa det tør i koret høres;
du med ugens værk kan møde,
øver dog ei helligbrøde.
Den skal dække alt, som barken
dækker træets alt i stammen;
liv og tro skal smelte sammen.
Den skal døgnets gjerning bære
enheds-helt med lov og lære.
Der skal dagens yrke være
et med flugt paa stjernebanen,
barnets leg om julegranen,
kongedansen foran arken.»
Menigheden rives med af hans ord, og han
fører de stimlende skarer bort fra den trange dal
opad mod de frie vidder — for der at blive
forladt og forfulgt af dem og tilslut blive begravet
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
