Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
’til dens ære. Men ogsaa han rev sig tilslut løs;
han nedlagde sit embede, kaldte kirkerne
komediehuse, den officielle gudsdyrkelse for afguds
dyrkelse, traadte ud af statskirken og stiftede en
frimenighed, der samledes under aaben himmel,
i skov og lier. Hans virksomhed vakte
opmærksomhed rundt omkring i landet, og talrige tilhængere
sluttede sig til ham. Ogsaa fra Kristiania universitet
udgik der samtidig en noget beslægtet, om end
langt mindre radikal bevægelse, der i pietistisk
aand krævede et inderligere, mere personligt
gudsforhold end den gjængse statskristendoms.
I Danmark havde den geniale tænker Søren
Kierkegaard endt sin bane med at kjæmpe en
lignende kamp som den, Lammers førte. Ogsaa
han hævdede personlighedskravet med stor styrke;
ogsaa han var theolog og havde optraadt som
geistlig taler for tilslut at samle al sin kraft til
et voldsomt angreb paa den officielle kristendom,
der var bleven ham saa modbydelig, at han
erklærede heller at ville begaa de groveste
forbrydelser end sætte sin fod i en kirke.
Lammers og Kierkegaard havde altsaa hver
i sit land beredt veien for Ibsen’s «Brand»; den
første af dem havde endog ligefrem givet
foranledning til digtet gjennem sin optræden.
5 — H. Jaeger: Henrik Ibsen og hans værker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
