Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Det var i sommeren 1885, netop som han havde
overværet storthingsdebatterne om Kielland’s
digtergage. Saa lidet tilfreds som han end var
med udfaldet af forhandlingerne, glædede han
sig dog over én ting, den nemlig, at de havde
ført til sprængning af den ligesaa kompakte som
uensartede venstremajoritet og til dannelsen af
et nyt parti. «Vi har altfor faa partier
herhjemme», tilføiede han; «i Tyskland har man
over tyve.» Jo flere partier, desto større
spillerum for individualiteten, mente han.
7 *
Men det var ingenlunde bare af denne
grund, han i 1869 følte sig misfornøiet over den
modtagelse, «De unges forbund» havde faaet
hjemme. Da han i 1851 havde spottet over det
daværende venstre, havde det været ud fra
februarrevolutionens anskuelser; dengang stod
han i et nært forhold til den arbeiderbevægelse,
som disse anskuelser havde affødt i Norge. Da
lian i 1869 atter tog venstre under behandling,
laa pariserkommunen allerede i luften, og som
andre af tidens mest fremskredne aander drømte
Henrik Ibsen om dannelsen af et nyt samfund,
der ikke længer skulde tygge drøv paa
prin-ciperne fra 1789. «Frihed, lighed og broderskab
er ikke længere de samme ting, som de var i
7 — H. Jæger: Henrik Ibsen og hans værker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
