Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
staten skulde opstille «frivilligheden og det
aandelig beslægtede som det ene afgjørende for
en sammenslutning, det er begyndelsen til en
frihed, som er noget værd». «De eneste
naturlige samfund,» har han adskillige aar senere
ytret til nærværende forfatter, «er dem, hvori
individerne slutter sig sammen af fri tilbøilighed.
Ligesom den ene assurerer i et assurance-selskab
som Magdeburg, fordi det passer ham bedst, og
en anden i Gotha, fordi han føler sig mest
tilfreds der, saaledes bør menneskene komme til
at slutte sig sammen efter personlig tilbøilighed
uden hensyn til sted og omgivelser. Dette er paa
en vis maade gjennemført i religiøs henseende i
vor tid; man kan være græsk-katholsk i
Frankrig, romersk-katholsk i Norge, reformeret i
Rusland og protestant i Italien.» Som man ser, er
det tolerancens princip, gjennemført til sine yderste
konsekvenser, der danner kjernen i Ibsen’s
opfatning. Først naar den religiøse, den politiske, den
sociale og den moralske intolerance er forsvunden
fra verden, kan menneskene naa det «løftets land»,
hvor den frie og helstøbte personlighed udvikles,
For de fleste af os vil vel dette land staa som
det deilige eventyrland «østenfor sol og vestenfor
maane». Did naar nok desværre menneskeheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
