Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,142
faren for mændene, han havde for øie; kvinderne
kom først i anden række. I «Et dukkehjem» er
det derimod udelukkende faren for den kvindelige
personligheds udvikling, det dreier sig om. Om
fare for manden er der slet ikke længer tale; det
fremstilles tvertimod, som om det udelukkende
er fra ham, farerne kommer. Helmer er med andre
ord samfundsstøtten, alias egoisten, som ægtemand.
Ibsen har atter udstyret sin helt paa det
fordelagtigste i alle retninger undtagen netop paa
det ene punkt, hvor han vil ramme ham. Er ikke
Helmer bedre, end folk er flest, saa er han slet
ikke værre. Som advokat har han ikke villet
befatte sig med andre forretninger end dem, som
var fine og smukke. Han har en sjelden udviklet
sandhedskjærlighed; hvert eneste usandt ord
skurrer som en falsk tone i hans øre, og selv
er han sanddruheden i egen person. At han
som høflig vært undertiden siger folk, der besøger
ham, ting, som han ikke mener noget med, beviser
ikke noget i modsat retning. Han er i visse
henseender finfølende indtil pertentlighed. Han
vil f. eks. ikke optage et laan paa sin gage som
bankdirektør. «Sæt nu, at jeg laante tusind
kroner idag,» siger han til sin hustru, «og du satte
dem overstyr i juleugen og jeg nytaarsaften fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
