Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVI.
Men mismodet var ikke det eneste nye,
der overraskede i «Vildanden». Midt i
mismodet aabenbarede der sig en mildhed, som
man ikke var vant til at træffe hos den strænge
menneskeforagter. Den var vistnok ogsaa en
følge af det opgjør, han havde foretaget med
sig selv.
Paa personlighedskravets vegne havde Ibsen
altid været den ubønhørlige dommer, der veiede
og vragede alt, som ikke gjorde kravet fyldest.
Med nidkjærhed havde han forfulgt halvheden,
hykleriet, egenkjærligheden; han havde eftersporet
dem i deres lønligste smuthuller. Det havde
været ham en lidenskabelig trang at fremdrage
alt, hvad der var usselt og smaat, selv der, hvor
man mindst skulde ane, at det fandtes. Der, hvor
andre vilde synes, at alt var i orden, der havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
