Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,200
selv ikke den har han gjort det ringeste for at
opfylde. Han søger hen i de omgivelser, der har
forspildt hans liv, og ender det der — uden tvivl
atter med tanken paa Thea Elvsted, for at ikke
hendes flugt og hans død skal blive sat i
forbindelse med hinanden.
Da Hedda faar vide de nærmere
omstændigheder ved hans selvmord, udbryder hun: «Aa,
det latterlige og det låve, det lægger sig som en
forbandelse over alt det, jeg bare rører ved.»
Andet end «det latterlige og det låve» i hans
endeligt ser hun ikke. Den betragtningsmaade,
der kaster et mildnende skjær over uskjønheden,
aner hun ikke; den ligger helt udenfor hendes
verden.
Og det er netop denne samme mangel paa
forstaaelse, der fra første øieblik har bragt hende
til at undervurdere «den lille tosse», som hun
optager kampen med. Hun kan nok beundre
hendes mod, naar det gjælder at trodse folks
dom, og ønske, at hun eiede noget af det; men
hun forstaar ikke dette mods sande grund: den
ubetingede og selvopofrende hengivenhed, der ikke
et øieblik tænker paa sig selv, men gaar helt op
i sin gjenstand. Hun kjender kun et slags hensyn
til andre, det feige hensyn til andres dom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
