Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,211
hverdagslige kostume. Efterat man har snakket
en del om, at det ene saliggjørende forhold
mellem skjæbne og skyld ikke er tilstede, slutter
man med at dreie kategorien «det tragiske» i
laas ligefor angjældende dramas næse, hvorefter
det nolens volens bliver puttet ind i «det pinliges»
kategori og indestængt der. Heldigvis er det
ikke den udlevede kathederæsthetik, som er
kunstens og digtningens lovgiver. Selv giver de
sig sine love, og selv ophæver de dem for at
lade dem afløse af nye.
Holder man sig strængt til æsthetikens
udlægninger af Aristoteles’ bekjendte, paa
iagttagelser byggede lære om det tragiskes væsen,
saa er ganske vist Henrik Ibsen’s sørgespil ikke
rigtige tragedier. Men saa er rigtignok adskillige
af Shakespeare’s det ligesaa lidt, trods alle de
haartrukne forsøg, som den selvsamme æsthetik
har gjort paa at vise deres overensstemmelse med
den ARiSTOTELis’ke definition. Nei, sandheden
er nok simpelthen den, at det tragiske ligesaa
lidt som det skjønne, det ophøiede og andre
æsthetiske begreber er noget fast, en gang for
alle afsluttet begreb. Nye tider giver det nyt
indhold og nyt omfang; det undergaar forandringer
med menneskeslægtens følelser, tænkemaade og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
