Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,224
smaalande, der specielt har taget sigte paa den
overgangstid, hvori vi lever. Det er ikke nogen
tilfældighed, at det affældige er bleven Henrik
Ibsen’s syndebuk og det vordende hans muse.
Selv er han jo i virkeligheden det mest
oplysende eksempel paa rigtigheden af den
udviklingslov, som her er antydet. I løbet af mindre
end tredive aar, fra slutningen af tyveaarsalderen
til begyndelsen af femtiaarsalderen, har han
gjennemlevet hele aarhundredets Europa-udvikling.
Omkring 1855 st°d han endnu midt oppe i den
romantiske idealisme fra aarhundredets
begyndelse, og nu har han allerede i et snes aar staaet
som en af de længst fremskudte forpostfægtere
for et frigjort moderat livssyn, pegende ud mod
den tid, som skal komme. De brydninger, han
skildrer, har han saaledes gjennemlevet i sit indre.
Og i den retning, hvori hans udvikling har
gaaet, har ogsaa hans fædrelands udvikling
bevæget sig i dette tidsrum. Retningen er den
samme, om end den tilbagelagte vei er betydelig
kortere for landets vedkommende. Der har her
været et vekselvirknings-forhold mellem ham og
Norge, som ikke har været tilstrækkelig paaagtet.
Man har fremstillet ham som den ensomme,
der var «udskilt af sit folk», og hans langvarige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
