Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XII
Samme dag (Lorda 2den juni 88).
BREV TIL VERA
Et kvarter efter at Di rejste.
Vera ! Naa er det først at jei er biet alene —
forlatt og alene som aldri før i mit ensomme fat tie
liv. Jei sitter her under soltelte utenfor en
hjørnekafé par Boulevard Magenta, alene, halt me
ryggen mot Boulevarden, og stirrer ned paa den
gule sann som er strødd mellem borene. Just nu
gik de to andre, Lili og Jakob. Han var biet jaloux
naturlivis. For borte ve stationen, da toge var
gaat, og jei kom langsomt nedover, skjælvende
som et løv, og traf dem ventende nede paa hjørne,
saa tok Lili mei saa kjærli deltagende underarmen
og sa me grætende stemme: « kom naa di syke
mannen! » og trak mei me. Og her paa kaféen
hvor jei nu sitter alene, der sat hun sei likeoverfor
mei og saa mei saa trofast deltagende inn i øjnene
•—hun er noksaa gla i mei Lili, Vera, fordi hun vét,
hvor meget jei holler a Dem — og der var saan
trøst i aa sitte der og se inn i de forgrætte
deltagende øjnene hennes. Men det kunne jo ikke han
holle ut — han rejste sei me ét og tømte sit glass
og sa : « kom naa Lili! » og gik ut paa fortoue og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
