Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 103 -
jei da ! — og hun rejser sei og sier « adjø
saalænge ! » og gaar. Vera laaser a døren efter henne
og sætter sei hen paa sin plass igjen likeoverfor
mei.
Uten aa si noe blir hun sittende der og bare se
paa mei me de store rare øjnene — et underli,
intenst, inkvirerende blik, som forlanger hun at
naa skal jei aapne for henne hele min sjæl. Og jei
gir mei skjælvende hen til disse øjne og føler det
som at min sjæl viljeløs aapner sei for henne, saa
hun kan se like inn i den lissaa klari som jei sell.
Og et underli smil, grusomt og ømt paa én gang,
glier hen over hennes fyldie buete læper da hun
ser at jei er bare hennes, at hele min sjæl er fyldt
bare af henne. Og me det smile lissom tar hun mei
til sei, tar mei til sei som sin erobrede ejendom —
og saa brister der noe i hennes øje, og cletunderlie
smile blir stærkere — grusommere og ømmere
paa én gang — og hun rsjser sei og kommer fort
omkring bore over til mei, de underli brustne øjne
dybt sænket i mine, og bøjer sei fort ned over mei
og slaar armene om halsen paa mei, og trykker
kinne sit haart op imot mit.
Og jei lægger rystende mine arme om hennes
liv, men tør ikke trække henne ned paa fange mit
og kryste henne inntil mei : —jei er hennes, det
er sant; men hun kan jo aldri bli min...
Saa sætter hun sei ned paa stolen ve siden a
mei, og jei ser en sturin angstfuldt fortabt inn i
de store kjærlie øjnene hennes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
