Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 113 —-
og sagte sniger jei mei inn i det lille
sovekammer der båk, hvor Gaarder ligger og sover for
nedrullet gardin ; faar vasket mei i en fart og sniger
mei lydløst tilbake igjen, inn i den blaamalte stuen
og tar hat og stok, og skynner mei ut i den friske
kjølie maaren.
... Saa fuldt og let har jei aldri aannet f’ør !...
Og som alting sprætter inni mei — det er mit
livs vaar som bryter frem ! Og benene vil springe
afsted me mei i styrtløp nedover den tomme stille
gaten, men jei holler dem me magt tilbake og
vandrer spænsti og elastisk nedover, me et
over-maal af kraft strømmende gjennen mine aarer —
mens bryste løfter sei og sænkes som aldri før
unner de lette fulle berusende aannedrag...
Jei kommer ned i Karljohan — den ligger tom
og stille opover mot slotte. Det første strejf af
maa-rensolen faller gulrødt hen over toppen af alt det
grønne derover paa parksiden — akkurat som
igaar. Men hvor alt ser friskere og anderledes
ut!... bevares, det er ikke Paris me sine
Boulevarder og avenuer hvor jei skal vandre me henne
— men al likevel !... Højtop over alt det andre
grønne strækker de to popler sei i vejre og bader
sit løv i maarensolen og drikker maarenen inn
— og jei ossaa drikker den inn i fulle drag mens
jei gaar der me bankende hjerte, opover under
promenadens trær langs alt det grønne...
Og slik som fulene synger !
— hvor er alle menneskene henne! at ikke al-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
