Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 161 —-
sell de lelleste sænkninger i terænnet viser sei
som blote skygger — saa me ét blir alt skygge,
og solen trækker sei, matt ro, opover de brune
stammer langs vejens venstre side. Mattere blir
den, jo længer den trækker sei opover... naa
forlater den stammerne... op gjennem grenene bærer
det — der kysset den træernes top og forsvant i
luften...
Hvor det er aften! stille og ensom ligger vejen
nedover... saa pynteli den tar sei ut, den hvite
grinnen dernede! — tænk om hun naa kom nede
i svingen ! kansje var de ikke me baaten
allike-velfaderen og Holger... aah, jei tor nok ikke gaa
tilbake igjen til det ro huse — tænk om hun kom
imens !
— og jei klyver over ledde og sætter mei paa
sténgjære som skiller vejen fra den grønne engen,
og blir sittende der og stirre nedover me
bankende hjerte...
Aftnen er saa sval og stille..; og fulene, hvor
de synger inne mellem træerne! — elskov er deres
sang, ømme spørsmaal og kjærlie svar... hør hvor
de synger ! — Reder har de derinne, allesammen,
lune smaa reder hvor de bor hver me sin elskede...
alt levende elsker — og her sitter jei og venter paa
henne, den dejliste blant de dejlie... snart skal hun
komme! — ossaa jei stakkars forskutte, er tilslut
biet buden me inn til livets fest !...
Pludseli mærker jei at noen ser paa mei, og
venner nervøst hode. Og ganske rigli: en mann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
