Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 18-2 —
— Di skal snart faa gaa — men endda maa Di
bli.
Og saa lissom løsner hun sei ut l’ra væggen og
slipper mine øjne, og jei synker tilintetgjort ned
paa stolen— mens hun gaar forbi mei, bo.-t og
sætler sei paa den andre stolen, saa vi bare har
det lille bore me lampen imellem os.
Taus og lukket sitter hun der og stirrer hen
for sei me kolt stift blik. Det er det samme ansigt
som før derborte paa sengen — og mitt i min
angest faar jei igjen en forfærdeli trang til aa høre
det sagt me hennes egen stemme, at alt er forbi.
Og skjælvende hvisker jei det over til henne :
— Vera er alt forbi ?... er Di ikke gla i mei
mer?
Saa venner hun sei mot mei me store mørke
øjne — der stirrer som en vill sorg ut a dem —
og sier:
— Hvor kunne Di gjøre det, naar jei sa Di ikke
maatte ?
— Naa fatter jei det ikke længer sell, svarer jei
sagle —men i det øjeblikke kunne jei ikke andet 5
jei var mei ikke sell mægti.
— Jei sa jo at Di ikke maatte ! sier hun igjen*
lissom forstenet over hva jei har gjort— h\or
kun-ne Di saa gjøre det ? !
Jei har jo ingenting aa svare; sønderknust
sitter jei der og ser paa henne og ville gi mit
liv for at det var ugjort-—tilslut hvisker jei
skjælvende —:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
