Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 187 -
og blir liggende der og rulle mei frem og tilbake,
og biter i græsse af smerte og fortvilelse. Intiljei
pludseli griper mei haart me begge hænder om
hode og rusker mei op til besindelse — hva skal
jei gjøre? — Saa skjønner jei jo at ennu har jei
tid, solen er ikke staat op endda, jei kan bli
liggende her en time eller to og se om det kansje
skulle gaa over igjen — og saa faar det staa til,
briste eller bære !
Me møje slæper jei mei op for den grønklædte
skraaning ve siden a vejen og lægger mei ned
paa ryggen inne i kanten af skoven, og stirrer
angest op mellem træerne paa den hvitblaa himmel...
Men saa er mine kræfter uttømte — alting ramler
sammen for mei og forvirres, den legemlie og den
sjælelie smerte flyter sammen til én stor ufatteli
sjælekval, og runt omkring fra alle kanter stirrer
hennes øjne ned paa mei, lysende me sit
uutsluk-kelie had og forlanger at jei aldri skal ha vært til.
— « Tilgi mei! tilgi mei ! » jamrer jei op imot
henne — « jei kan ikke gjøre del gjorte ugjort... »
Men ingen tilgivelse er muli, hennes retfærdie
had kan aldri dø, min marter aldri faa noen enne
— og i helvedes-kval blir jei liggende der og
krympe mei som en orm under hennes forfærdelie,
allesteds-nærværende blik...
Jei vaagner til mei sell ve pludseli aa mærke en
lysning i luften over mei — det er solen som
rinner. Smerten i testikelen er der ennu like volsom,
en angest lyner igjennem mei for ikke aa kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
