Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’- 224
— nej, ingen aa se!...
— Vi er for tili ule! sier Gaarder og lægger
for-gigti sine aarer inn.
Saa tar jei revolveren op a lommen og fyrer et
skudd af i luften. Det gir en dump uhyggeli
gjenlyd hen over vanne; et øjeblik sitter vi der og
ser paa hverandre, grepet af uhygge begge to —
saa sier Gaarder, stille og alvorli:
— Saant er det altsaa man dør a...?
— Ja, sier jei sagte
og jei sænker igjen aarerne i vanne og lar
baa-ten glie stille inover bugten og hen foran det lille
gule badehuse; løfter saa igjen aarerne af vanne
og stirrer inover mot strannen, lyttende me
sammensnæret hjerte
— gud, tænk om hun naa ikke kom !
Saa pludseli dukker hun frem af skoven derinne,
lys blaa me gul straahat, og springeriet hen langs
strannen og utpaa bryggen, mens jei føller hennes
slanke skikkelse me bævende hjerte.
— Naa? har dere ventet længe? spør hun
smilende, og hopper ned i agterskotte a baaten som jei
imens har lagt til.
— Nej, svarer jei sagte og ser sykt op paa
henne—vi kom netop!
Men jei kan ikke se af hennes ansikt om hun er
gla i mei elierikke, og hjerte snører sei igjen
vol-somt sammen — graaten er like ve aa kvæle mei.
— Saa yndi stille det er paa vanne! sier hun bløtt
og sætter sei ned.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
