Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 242 —
en taake lægger sei om hjernen, jei vet knapt
mere hvor jei er, vét bare at hun er her og er
ikke gla i rnei — og det er som jei maa kvæles..»
Længe har jei sittet der slik og vet hverken ut
eller inn — saa gaar døren igjen op, og Erik
kommer inn, smilende og munter, og da han er
den siste som ventes gaar man tilhors. Me
van-skelihet rejser jei mei —jei kan knapt holle mei
paa benene — og tar den plass jei faar ; min
hjerne er aldeles grøt, jei opfatter ingenting klart,
vét bare at Hun sitter ikke ve siden a mei men
over paa den anden side a bore ; at jei har set
derover men hun har ikke set igjen ; og at jei tør
ikke bli sittende og stirre derbort. Ve siden a mei
har jei Kittur eller Harriet — jei lægger ikke
mærke til hvem a dem —’’ som forsøker aa snakke
til mei, men jei svarer henne bare ja og nej og
senner henne noen fater — og blir saa sittende
der me sammenklemt hjerte, halt fra mei sell, og
piner i mei noe måt, og drikker en hel del i haap
om at det skal hjælpe mei op. Men det hjælper
ikke -— og mens de snakker og ler og drikker me
hverandre og er lystie runt omkring, sitter jei der
hallkvalt a smerte og stirrer ned i min tallerken—»
og føler det hele som en eneste lang fæl pinsel.,.
Endeli kommer kaffen, cigarerne blir tænte, og
noen begynner aa rejse paa sei. Saa tar jei
koppen og en karaffel kognak og sætler hen paa clet
lille bore foran chaiselongen og sætter mei ned
der og hæller i mei det ene glas kognak efter det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
