Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 298 -
aldri!... og jei kjenner ikke igjen alle disse
bakkerne heller— de var her ikke sist... vi maa jo
ha kjørt gal vej... satan ! —
Pludseli aapner skoven sei tilvenstre, aker og
eng ligger grøn borlover, vejen blir flatere, og dér
— det gulgraa huse me sin lange skygge henover
marken i afstensolen — ahhh !
Mit hjerte er stanset, jei sitter der i karjolen og
skjælver : — dér inne var det vi sat den første
dagen, netop paa denne tiden, hun og jei, og fik
os noe melk og smørrebrø — gud! gud!
... hun og jei; hun og jei; gjentar jei idiotisk
for mei sell mens jei stirrer og stirrer paa det
gulgraa huse — og saa pludseli staar det klart for mei
at aldri aldri mere skal jei sitte saan sammen me
henne ! Og hjerte snører sei volsomt. sammen, jei
fylles af en rædsels angest som staar jei foran
in-gangen til evie helvedeskvaler... og angesten tar
al magten fra mei... jei vil skrike men kan ikke
puste... hjerte staar døds stille og bare klemmer
sei sammen sammen sammen sammen — aah om
jei kunne skrike ! jei dør a rædsel og angest."’
og pludseli faller jei [aldeles sammen og synker
halt bevistløs tilbake i karjolen me lukkele
øjne–
Me ét skvætter jei op og er like ve aa styrte paa
hode ut a karjolen— hesten har braastanset foran
en grinn. Og paa den anden side a grinnen, et
stykke foran os, me ryggene mot os gaar — hun
og han!... altsaa paa vejen til stationen alt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
