Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 350 -
— Vi faar da se aa række op naar vi først er
begynt! sier Majken — og de stiger videre op alle
tre.
Saa griper jei Veras haann og blir sittende me
den i begge mine og stirre ængsteli efter dem, til
de ossaa blir borte der oppe i svingen.
— Tak for at Di er her! hvisker jei sagte og
lægger sykt hode mit inn til hennes bryst—Di
vét ikke Di, hvordan jei har det naar Di ikk’e er
der... Ikke et øje har jei lukket i hele nat, bare
ligget der fortvilet og stirret op i take og tænkt paa
Dem — aah for en nat! Ossaa paa begge sider a
r.iei disse onge sorgløse fyrene som ligger og sover
omkap, den ene sunnere og bedre enn den andre
— gud, jei hadet dem allesammen længe før det
ble dag !... Og da vi saa var staat op og hadde
badet og sat ve frokosten derinne i den blaamalte
stuen — aa se disse tre fyrene sitte der rolie og
lange i sei måt al alle kræfter, mens jei sat der me
den første måtbeten i halsen ! Men da for jei ossaa
ut a stuen, og op og ned, op og ned ble jei
gaaende utenfor,mellem huse og det lille graa veskure,
og vri mine hænder og stirre ut over bugten mot
pynten derute efter Dem— intil jei endeli fik se
den hvite sj ægten Deres komme stikkende om
odden. Da ble jei jo gla og alt vont var som strøket
væk mens jei me bankende hjerte sprang ned paa
bryggen for aa ta imot Dem.—Men saa kom Di jo
ikke alene; og jei var jo heller ikke alene her
— og da vi saa sat der alle sammen i én klomp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
