Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
marmorets farver og flekker og spetter klarere end selve Pic
du Midi.
I det hele tat, likesaa litet som han efter eget sigende har
hat nogen utpræget sans for linje og form, likesaa litet er hans
gjengivelse av linje og form prægnant.1 Han ser paa tingene
næsten som en naturalistisk maler; det er som om de kun
bestaar av forskjellige farveflekker. Perspektiv gir han ved
dypere og dypere farvevirkninger ; dette er forresten ikke saa
utpræget i boken om Pyrenæerreisen som det senere blev. I sin
bok om Italiareisen gir Taine altid landskapsskildringerne paa
en og samme maate : forgrunden med sterke paatrængende
farver, saa et plan med alle overgangsfarverne og endelig
bakgrunden hvor farven er helt utvisket, bare tilstede som
skyggevirkninger. Faguet hævder at Taines stil er skulptert; det er
indlysende feilagtig. Perioden er skulptert, stilen ikke. Og dette
hænger sammen med Taines maate at bygge en bok paa, ikke
med hans evne til at iagtta og gjengi.
Men hans stil er sterkt farverik. Han glemmer aldrig at ta
farvebestemmelserne med, og han dynger undertiden
farveadjektiver paa hverandre slik at man har fornemmelse av en hel
orgie i farver. Dog er hans gjengivelser av farver litet nuancert.
Jeg har for eksempel i alle hans naturskildringer ikke fundet
et eneste forsøk paa at gi os variationerne mellem alle de
uendelige toner av rødt. En rød farve er for ham rød, ikke mere.
Aldrig er det nogen dybde i den, aldrig vil han ved
sammenstillinger forsøke at gi os farveskalaen. Det er som han bare har
kunnet opfatte de kraftige rene farver og bare helt kunnet
gjengi dem. Saa snart der i farven er skiftninger, blir
gjengivelsen vekere og uklarere. Nuancerne er han ikke istand til
at bestemme, det er som de flygter fra ham. Man kan se dette
tydeligst i hans paafaldende hyppige bruk av farveadjektiver
som bare indeholder en tilnærmelse til en farve, som bare i
sig selv betyr en farveskiftning: farveadjektiverne paa -lig:
blaalig, graalig, rødlig osv. (paa fransk: -âtre, bleuâtre,
grisâtre, rougeâtre osv.). Han møter en „hvitagtig" stut, elvens farve
er graalig smaragdgrøn2 og Pyrenæerbjørnens farve er „graalig
1 Jeg blir nødt til at komme tilbake igjen til dette i behandlingen av
Taines skrifter om kunst (Kap. 4). Se som typer „Voyage" ss. 148, 153 & 239.
1 Bare i „Voyage aux eaux des Pyrénées" har jeg notert følgende
eksempler: le vapeur grisâtre ; les rameaux blanchâtres ; les bandes
rouge-âtres du ciel terni ; un soleil de plomb embrasse les rocs bleuâtres,
les saillies rougeâtres, blocs rougeâtres, un sentier grisâtre, une face
noirâtre, marbre d’un gris bleuâtre, pics noirâtres et neigeux, cônes
noirâtres, les vins jaunâtres avec leurs tiges grisâtres; firfislen har une
gorge blanchâtre, le lointain blanchâtre; i en grotte er der vagues reflets
verdâtres; lambeaux de verdure grisâtres, mousse jaunâtre, le buis jaunâtre;
og furuen har lamelles jaunâtres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
