Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
er det hele man et helt aar igjennem har fra hans haand. Men
saa var han ovenpaa; der kommer nok ogsaa senere
arbeidsstanser og slaphetsperioder paa grund av overanstrengelse. Men
de er forholdsvis kortvarige og ikke saa alvorlige som denne
lange depressionstid, der i to hele aar stopper næsten alt hans
arbeide. Fra 1860 av kan han da først sætte fuld fart paa med
sine litteraturhistoriske undersøkelser. Han omarbeider sin bok
om La Fontaine, han skriver en række store og betydningsfulde
essais — de vigtigste er om Carlyle, Mill og Tennyson; og i
løpet av 3 aar er hans svære engelske litteraturhistorie færdig.
Det er selvfølgelig en forskjel mellem det stof Taine la ned
i tidsskriftartikler, særlig i „Revue des deux mondes" og „Revue
de l’instruction publique", og hans litterære artikler1 i „Journal
des Débats". Det hændte nok at Taine som anmelder kom bort
i verker som ikke fortjente omtale, og om dem skrev artikler
som ikke fortjener at læses. Men i hovedsaken tjener hele
hans virke som kritiker og litteraturhistoriker en enkelt idé;
anmeldelser som essais er litteraturstudier ut fra et bestemt
synspunkt. I overensstemmelse med sin historiske filosofi opfatter
han litteraturhistorien som en stor „enquête sur l’homme". Først
og fremst vil han fra verkerne søke ind til forfatterens
personlighet. Og efterat han har utført en hel række slike studier, vil
han fremstille fællestrækkene i en hel gruppe av personligheter,
et helt folks psykologi slik som den avspeiler sig i dets litteratur.
Den første gruppe av litterære studier kan vi væsentlig følge
gjennem de 3 samlinger „Essais de critique et d’histoire", den
sisste gruppe gjennem den store engelske litteraturhistorie. Men
hverken i tid, i arbeidsmetode eller i grundsyn skiller de to
grupper sig fra hverandre. Heller ikke den engelske
litteraturhistorie er noget andet end en række essais over litterære
personligheter; de er bare bundet sammen i et kulturhistorisk plan.
Aarene fra 1856 til bortimot 1864 danner da en skarpt
av-grænset periode inden Taines produktion, de litteraturhistoriske
undersøkelsers tid. Han har i denne tid bare skrevet én ting
som falder utenfor den litteraturhistoriske forsknings ramme; det
er de noter han tok under sin reise til Belgien og Holland; dem
behandler vi senere i sammenhæng med Taines kunsthistoriske
undersøkelser. Sin store fremstilling av menneskets psykologi
maatte Taine lægge væk da sygdommen kom, og den maatte
vente i 13 aar paa at bli avsluttet.
1 En række av disse artikler er ikke trykt op paany; de betydeligere
av dem er referert, men altfor kursorisk, i Girauds bok om Taine, appen-
dix. Selv om man skar væk de anmeldelser som bare slet og ret refe-
rerer en bok, er der i Taines artikler i Journal des Débats" stof nok til
endnu et betydelig bind „Essais de critique".
5 — Jæger: Taine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
