Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
avledet". Og da blir det et motsætningsforhold mellem den
analytiske kritik og den som i Sainte-Beuve har sin mester.
Sainte-Beuve spør: hvorledes? Taine spør: hvorfor? Alle de
enkeltheter som danner personligheten slik som han gik og
stod, alle de smaa karakteristiske træk som den skildrende
kritik maa ha med, hvis den skal skape manden levende for vore
øine, alt slikt lar den analytiske kritik ligge. Et ord en passant
er nok for dem, for de er tilfældigheter, ikke virkende aarsaker.
„En gruppe faar sin enhet, sin natur og sit væsen fra en lov
eller kraft, som frembringer og danner alle dens deler, og de
hundretusen tilfældigheter, som har rystet gruppen, ændrer bare
dens utseende, forandrer intet i grundlaget". Dette gjælder alt
det som menneskelig er; alting danner grupper, som vi maa
opløse for at forstaa dem, en personlighet saavelsom hans verk,
en periode som er en gruppe personligheter, en civilisation som
er en gruppe perioder. Alle sammen, hvilken gruppe det saa
er, styres av en eller flere primitive kræfter, og at søke disse
er historiens maal. Historien maa ikke drukne sig i mængden
av detaljer; men „stige op helt til denne hovedkraft . . . lukke
den for hvert enkelt aarhundrede ind i sin formel, forbinde
formlerne indbyrdes, notere de nødvendige forhold,
hvorefter de avledes den ene fra den anden, og endelig rede ut den
arvelige type og den primitive situation, hvorav hele resten følger.
Da først vil historien — reducert til en kræfternes geometri —
slutte at være en kompilation og bli en videnskap. Da først vil
vi kunne skjelne og maale de hemmelige kræfter som leder os,
da kunde man kanske forutse".
Fortalen til Essaierne systematiserer alt det som laa igjen
efter Taines studier og utvikling, metoden og den utprægede
smak for formlen, den Spinozistiske determinisme, det Hegelske
syn paa historien og den næsten religiøse dyrkelse av en almægtig
„science". Det er Condillac, Spinoza og Hegel støpt sammen
i ét med Taines egen utvikling.
Men nu selve kritikeren overfor sin undersøkelse? Han
staar kjølig og forutsætningsløs høit over den. Han eliminerer
sit temperament og sine erhvervede eller nedarvede idéer og
fordomme. Han vet at enhver personlig dom er personlig og
intet har med emnet at gjøre. Han slipper aldrig noget av sig
selv løs i en vurdering; han bare søker at forstaa, at trænge
ind i stoffet, at dissekere koldt og lidenskapsløst: Kritikeren
er sjælens naturforsker, som intet fordømmer, men som
beskriver og dissekerer alt og som for at forstaa skal magte at bygge
alting efter. 1
1 Essais s. 127—28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
