Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
der har grepet et av grundtrækkene i Dickens’
forfatterfysiognomi. Endnu bedre er paavisningen av Marcellins hovedevne:
den rekonstruerende fantasi ; fra en detalj i et intérieur, fra en
bemerkning i en gammel novelle skaper hans fantasi hele
samfundet som det dengang var, det ytre som det indre, salonen
som gaten, samlivet og konversationen som personernes
individualiteter. Ingen som kjender Pianats arbeider i „La Vie
parisienne", kan negte at Taines paavisning er slaaende rigtig.
Men slik som Taine har anvendt sin lov om hovedevnen
(la faculté maîtresse), er det usikkerheten som er det
fremtrædende. Slik som han har opfattet den, er idéen ikke blit
staaende og kan ikke staa. Den er dukket op paany, i rigtigere
forhold og paa rigtigere grundsyn, i vor moderne stilforskning,
og det kan ikke være tvil om at der er sammenhæng mellem
den og Taine. Taine har nok i sin dyrkelse av formlen og med
sin overdrevne systematisering sprængt sin egen teori. Men idéen
selv lever.
Talentets hovedevne avgjør altsaa ifølge Taine verkets form.
I verkets art spiller race, milieu og moment den avgjørende
rolle. De tre lover bestemmer sammen med personligheten
hele verkets karakter.
Den første og vigtigste av disse 3 kulturhistoriske lover er
den om racens indflydelse. Den er første aarsak, til den
kommer man altid, hvis man bare søker langt nok ind. Racepræget
holder sig gjennem alle ændringer og omskiftelser i et folks
liv — om det tar nyt land eller kues under erobrerhæl,
racepræget ligger like konstant paa bunden. 1 Taines verker er da
ogsaa fyldt med studier over de forskjellige racer og med
karakteristikker av racemotsætninger.
Hvad er saa racen?
„Ce qu’ on appelle la race, ce sont ces dispositions innées et
héréditaires que l’homme apporte avec lui à la lumière et qui ordinairement
sont jointes à des différences marquées dans le tempérament et dans la
structure du corps."2
Hvordan egentlig racepræget er blit til, det undslipper
forskningen. Hvor historien først træffer en race, har den alt faat
sit racepræg som en sum av alt det den har tænkt og følt og
utført i de aartusener som ligger bakenfor den tid vor historie
kan naa.
I sin raceforskning er Taine samtidig med den tyske
Völker-psykologi, og begge følger den moderne naturvidenskap om
mennesket. Særpræget for denne har i det aarhundrede som gik
været studiet av racen og racepræget; det er det etnologiske
som har kjendetegnet baade antropologi og etnografi. I Taines
1 Litt. angl. Introd. s. XXIII. 1 Litt. angl. Introd. s. XXII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
