Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
stadig var i hans tanke, selv efter at han hadde git
offentligheten besked om planen at skrive en engelsk litteraturhistorie.
Men saa kom sygdommen, og det første han maatte lægge væk
var de svære undersøkelser til psykologien. Men snart tar han
tanken op paany, han nævner den igjen i de „Notes personnelles"
fra vaaren 62 som jeg før har omtalt, men først fra 1867—68
faar han tid og ro til at sætte fuld kraft paa arbeidet.
Det er i dette en utholdenhet i et enkelt arbeide som ikke
ellers findes hos Taine. Han bruker i almindelighet likesaa
mange tanker paa at lete efter nye planer som paa at utføre
dem han har, og han har tænkt en række verker som aldrig
blev skrevet. Det ser næsten ut som han trængte et puff
utenfra for at skrive. „Essai sur Tite-Live", „Voyage aux eaux des
Pyrénées", „Histoire de la littérature anglaise" og „Origines de
la France contemporaine" er blit til ved tilfældige
konstellationer; og saa at si alle „Essais" er bygget over en bok som
netop er læst. Kun til psykologien kan vi følge en plan
gjennem lange aar.
Dette har en sammenhæng med hans grundlæggende
tankegang, med selve hans opfatning av historien. Han har gjort
litteraturhistorien til anvendt psykologi ; han har gjort
kunsthistorien til sociale undersøkelser, og sociale undersøkelser er ikke
noget andet end anvendt psykologi, massepsykologi. Altsaa
kræver selve hans litterære arbeide en utfyldning ved en
fremstilling av den teoretiske psykologi.
Men der ligger ogsaa i dette stadige arbeide med en slik
plan et sterkt drag av personlig interesse. Fra de første dage
Taine studerte "filosofi var det to grupper av problemer som tok
hans interesse fuldt ut. Den ene gruppe er metafysikken ; men
den interesse blev stanset av hans kritik. Den anden er alle
de spørsmaal som hører psykologien til. Denne interesse fandt
sit første uttryk i Taines valg av emne for en doktorgrad; i
hele hans senere produktion, den litteraturhistoriske som den
kunsthistoriske, findes det knapt et verk hvor han ikke
kommer ind paa psykologisk principdiskussion; og selv i de aar,
hvor han arbeidet og følte sig som historiker, „lar alle de
historiske undersøkelser ham kold", hvis han øiner et psykologisk
problem.1
Avhandlingen om sansningerne var tænkt og utført som
en analyse av en enkelt sjælelig gruppe. „Traité de la
connaissance humaine" skulde blit en hel psykologi, skulde tat
alle sjælelige komplekser op til behandling og tilslut vist
hvordan hele vor hjernemekanisme virker. Men Taine har set at
1 Corr. 3, s. 227.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
