Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
bremser til for at et billede skal dannes. Den vigtigste av
disse bremser er en ny sansning, eller en gruppe av nye
sansninger, som naar frem til bevissthet samtidig med billedet; den
er „le reducteur special" — f. eks. ser man fire skridt fra sig
en graa mur og er man sig selv helt bevisst alle de indtryk
den gir, farven, stensorten, bygningsmaaten, hvor langt den er
borte o. s. v., saa har et dødninghode, som man har set paa
et museum om formiddagen, vanskelig for at dukke frem som
en hallucination, placert midt paa muren. Men samtidig
bremser ogsaa alle de andre billedspirer som presser paa; og
des-uten alle de ideer og meninger som hører os til.
Forholdet mellem et begrep og et billede er omtrent som
mellem billede og en sansning. En sansning har først git os
et bevisst indtryk av en ting, av en kobberkjel, og sansningen
er videre gaat ned i reservoiret, hvor den er færdig til at dukke
op paany. Vi ser en ny kobberkjel, og alle de indtryk vi før
har av kobberkjeler, blir levende i os og vil op til bevissthet,
men alle kan ikke naa op; det blir bare i dem et slit for at
komme op, og av dette slit for at komme med, av denne
tendens til at stige til bevissthet, er begrepet dannet; begrepet er
altsaa paa en vis en sum av alle de tidligere indtryk vi har
hat; vi ser en ny blinkende tingest av bestemt farve og av
en bestemt type og vet samtidig at det er en kobberkjel; og
hvis der blir fart i billedspirerne som danner en egen gruppe,
saa faar vi forestillingen uten nogen sansning eller noget
billede samtidig. Forestillingen er altsaa blit til av selve den
tendens til at stige som billedspirerne i sig selv eier.
Paa denne maate blir hele vort sjæleliv og al vor
tænkning et system av tegn, en række „substituter" som efter sit
væsen bare erstatter noget andet ; en forestilling er et tegn som
erstatter billederne, et billede er et tegn som erstatter
sansningen, en sansning er et tegn som erstatter nerveprocessen. Hele
„møbleringen" av vor hjerne bestaar av par, av et tegn og det
som tegnet repræsenterer; og tænkning er bare en av to ting:
følge forbindelsen mellem de to led som et slikt par danner,
eller bruke det ene av leddene selvstændig som tegn for det
andet.
En bedømmelse av „De 1’intelligence" som psykologisk
system vil jeg ikke paata mig. Barzelotti 1 kriticerer det og
hævder at det „ikke gaar utenfor de slagne landeveier i
psykologien." Men han kriticerer ikke ut fra psykologien, men fra
et filosofisk system ; han er ny-Kantianer.
Der findes i „De l’intelligence" kapitler som er absolut
1 Op. cit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
