Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
logi, fra 1854—55, betragter han forbrydelsen analytisk1, men
stiller samtidig denne synsmaate i skarp motsætning mot det
praktiske livs krav; og i sine samfundsstudier har han gang
paa gang fremhævet at samfundsorganisationen har sin raison
d’être netop i det at være gendarme, beskytter mot misdædere.
Fra først av er han ikke opmerksom paa at der er en
motsætning mellem de to synsmaater. Dengang da han med sin
unge tankes selvsikkerhet gjorde ravage blandt spiritualisterne,
var ogsaa dette spørsmaal om en etik ham saa let som fot i
hose. „Ingenting er mere liketil end at avlede moralske idéer",
sier han. Universalmetoden klarer ogsaa det.2 Senere blir han
nødt til at bygge sig en bedømmelsesskala i „l’Idéal dans l’art",
og det er netop ut fra en social, d. v. s. moralsk,
betragtnings-maate. Men først længe efter er Taine paa det rene med at
den sociale bedømmelse og den analytiske synsmaate er to helt
forskjellige ting:
„Que tout, physiologie, psychologie et histoire, puisse et doive être
considéré au point de vue déterministe, mathématique et géométrique,
cela est certain; mais cela n’exclut pas un autre point de vue non moins
important, celui où l’on compare des valeurs de même espèce comme
plus ou moins grandes l’une que l’autre, où comme rapportées à l’unité. Tel
est le point de vue parfaitement légitime et distincte de l’esthétique, de la
morale, de la politique &c. Il y a là des sciences analogues à la portion
de la géométrie dans laquelle on examine quelle est la droite la plus courte
ou la courbe la plus longue, ou la surface qui enveloppe le plus de volume;
il y a là aussi des théorèmes qui ne sont point du tout annulés par les
autres".’
Skulde han behandlet moralen, vilde det blit en række
historiske analyser av de vigtigste moralsystemer, og han vilde
avsluttet sine undersøkelser med en studie over „l’Idéal dans la
vie"; det vilde blit en pendant heltut til de æstetiske
undersøkelser han har fremlagt.
Akkurat som der findes en æstetisk bedømmelse, findes der
altsaa en moralsk bedømmelse. Vi er ikke alene i stand til at
analysere en historisk utvikling; vi kan ogsaa vurdere den. Og
det blir efter ganske samme principper som den æstetiske
bedømmelse. Taine fordømmer l’esprit classique og han bryter staven
over Revolutionen, fordi han i dem ser utfoldelsen aven kraft,der
efter sin virkning har været skadelig. Det er ut fra samme princip
som han formulerte i sin anden æstetiske norm i „l’Idéal dans l’art".
Det er altsaa en motsætning mellem disse to synsmaater,
men de utelukker ikke hverandre efter Taines mening, tvert-
1 Efter det fragment der er trykt i Revue philosophique 1900. (1900
II, s. 467).
5 Phil. dass. s. 280 flg.
’ Corr. 4, s. 171.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
