Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
rikes forsvarsorganisation, og der er sammenhæng mellem de
ytre begivenheter og de indre kriser paa ethvert felt; mellem
Prøissernes invasion og Septembermordene, mellem nederlagene
mot Renderne paa grænsen og mot oprørerne i det indre og
grundlæggelsen av Robespierres diktatur, mellem
Larochejaque-lein’s seire i Vendée og nederlagene mot Spanierne og Terroristernes
lov om de mistænkte av 17. sept. 1793, den som fører til de
fængslede Girondineres henrettelse. Seignobos har skrevet om
Taines fremstilling av Revolutionens historie1 at den er: „som
et duelmaleri, hvor man har skrapt ut billedet av den ene av
motstanderne, hvad der naturligvis gir den anden utseende av
at være vanvittig". Og det er heltut rigtig.
Ogsaa en anden ting har hindret Taines klarsyn, og præget
hans fremstilling. Taine har stillet sin diagnose: Terrorismen
er et vanvidsanfald og en feberparoxysme, en opfatning som
er en skrikende motsætning mot alle tidligere fremstillinger.
Derfor blir han mere optat med at skildre krisens forløp end
med at forklare den, og hans blik er magisk heftet ved den
vilde kraftutfoldelse, ved utskeielserne, ved overgrepene, ved
blodsutgydelsen og misgjerningerne. Hans fremstilling gir da først
og fremst disse ; men da har alle enkeltheterne stillet sig iveien
for hans overblik, og linjerne er i disse bind langtfra klare. Det
er let at paavise gjentagelser og selvmotsigelser2, og bøkerne
virker mere som en opdyngning av rædsler paa rædsler end som
en sluttet studie.
„Le Régime moderne", de tre sisste bind av Taines svære
verk, er studier over det moderne samfund og dets grundlæggelse
gjennem keiserdømmet. De aapnes med den berømte skildring
av Napoleons personlighet, følger hans administrative
nyskapninger i centralorganisationen, i kirkeordning og i skolevæsen
og fører dem alle tilbake til den enkelte mands magtbegjær og
høitflyvende politiske planer — eller som Taine opfatter dem,
politiske drømmebilleder. Men i bund og grund er Napoleons
system kodifikationen av det grundsyn paa mennesker og paa
staten som var bestemt av l’esprit classique, la raison raisonnante,
som regner med det abstrakte menneske.
Disse bind har en anden karakter end det tidligere av verket,
skildringen er skutt mere tilbake og ræsonnementet kommet
mere i forgrunden ; historikeren er længer borte, men til
gjengjæld er politikeren kommet mere frem. Disse bind har derfor
ikke spillet nogen rolle som historie; de staar og falder med
skildringen av Napoleon, en skildring som ikke er en studie i
1 I Histoire de la langue et de la littérature française par Petit de
Julleville &c. B. 7, s. 277.
5 Cfr. om disse Aulards bok : „Taine historien de la Révolution française".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
