Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
aarhundrede blir en uavbrutt række kriser, den ene paa den
anden og den ene voldsommere end den anden.
Jeg har alt før paavist at Taine ved sine tidligere iagttagelser
er blit bestemt motstander av enhver centralisation og bestemt
tilhænger av et stedegent selvstyre paa aristokratisk grundlag;
fra dette vil nødvendigvis skyte ut en national politik som bygger
paa det som er historisk git. Det er til disse to
grundprincipper Taines politik1 reducerer sig, slik som han fremlægger
den i de sisste bind av „Origines de la France contemporaine".
Derfor angriper han den moderne skatteordning og den
almindelige stemmeret. Disse to sammen bygger op den moderne ståt
paa en uretfærdighet. Alle har like rettigheter, men ikke alle
like byrder; den logiske følge av dette er nivelleringen i det
politiske liv; systemet lukker ute fra aktiv deltagelse i statslivet
netop dem som ved sin dygtighet eller sin sociale position peker
sig frem. Derfor angriper Taine den franske skoleordning slik
som den i hovedtræk er grundlagt under Napoleon. Den er
præget av „l’esprit classique’s" livsfiendske formeldyrkelse og
nivelleringssystem ; den er en stempelfabrik, som utdanner
schablo-ner, ikke individer; den danner ikke personligheter skikket for
det liv de senere skal ind i. Derfor angriper Taine den franske
kirkeordning, som gjennem Napoleon gjorde kirken til et lydig
redskap i centraladministrationens haand, og som paa den maate blir
det samme baand over sjælene som embedsverket er over
person-ligheterne, mens kirken som selvstændig organisation i nært
samarbeide med folkets tankeliv vilde kunne opfylde den sociale
mission som er en selvstændig kirkeorganisation anvist: bli
folkets aandelige aristokrati med moralsk magt over sjælene.
Efter dette er det bare rimelig at Taines fremstilling maatte
vække politisk diskussion; og den politiske diskussion av Taines
verk har været voldsom og langvarig. Endnu i 1909 kom der
et hvasst motlæg mot den i L. Lacours bok: La Révolution française
& ses détracteurs d’aujourd’hui.
Denne politiske diskussion gaar ut fra Taines verk. Men
den har mindre med Taines egne tanker at gjøre. Den er efter
sit væsen indirekte skytning; polemikken mot Taine skal ramme
den som i øieblikket har brukt ham. Saaledes er nok Lacours
brochure en kritik av Taines politiske idéer; men kulen skal
ramme dem som støttet sig paa ham, den klerikale leir, som har
sit organ i „l’Action française".2
1 En utsigt over Taines politiske synsmaater er git av A. Aftalion i
„Revue sociologique" 1896.
2 Dette viser jo besst, hvordan Taines idéer har været brukt. Hans
behandling av kirken i „Origines" er ut fra socialt synspunkt. Hans
paavisninger anvendes av den klerikale agitation.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
