Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
støtter sig paa Cuvier og Godefroy-St. Hilaire. Dog, den første
til at indse at forsøket var forfeilet, var Brunetière selv, og det
følges hos ham av et voldsomt omslag. Men ganske samtidig
er en ny generation med helt anden tankegang end Taines blit
moden til at si et ord; og med dette tidsskifte falder Taines
idé. Der fører fra hans verk en linje over til moderne
stilforsk-ning; det er det hele.
Det er netop ved dette, at Taines virke er saa typisk for
tiden, det fik sin betydning og sin indflydelse. Tiden har
dannet ham, men han er ogsaa paa sin side med paa at danne
den. Som system har hans tankebygning liten betydning faat,
men som metode har den lært de unge generationer at tænke.
„Den tanke- og ræsonnementsmaskine som han hadde konstruert,
er den som 2 paafølgende generationer har brukt. I 40 aar har
alle de ledende idéer baaret samme oprindelsesmerke, hans." 1
Paa denne maate blir saa at si alle fra det 19.
aarhundredes midte elever av Taine; vi kan ikke paapeke en eneste elev
i egentlig forstand; men allikevel er alle sammen hans elever,
fordi vi i deres virke merker glimtene fra Taines tankegang, i
maaten at bygge ut en tankesammenhæng paa, i enkeltheter.
De kan være vidt forskjellige i grundpræg, høre vidt forskjellige
leire til. Mer» enten de heter Paul Bourget2 eller de heter
Remy de Gourmont, er disse generationer paa denne vis elever
av Taine. Det er Taines betydning, det er mere end nok til
at gi ham hans sikre plass i historien.3
Litterært set er Taines verk kanske det mest typiske for
tiden, mere typisk end selve Zola efter min mening, fordi Taines
ligger nærmere op til tidens videnskapelige grundpræg.
Zolas naturalisme har sammenhæng med Taines idéer, det
er tydelig. Zola har rigtignok ikke direkte gaat ut fra Taine.
Hans teoretiske studie „Le roman expérimental" bygger først
og fremst paa Claude Bernards „Introduction à l’étude de la
médécine experimentale." Men Zolas overflytning til
litteraturen av naturvidenskapens eksperimentelle metoder skulde jo
være like i Taines tankegang. Det er med en viss ret
Brunetière fremhæver at Taines essai om Balzac indeholder hele na-
1 E. Boutmy i „Taine, Scherer, Laboulaye" (1901) s. 6.
2 Bourget erklærer sig aapent for elev av Taine og ønsker at hans
egne romaner maa bli opfattet som en fortsættelse paa det verk Taine
begyndte : En undersøkelse av les origines de la France contemporaine.
(Oeuv. compl. III. XII).
3 Nogen aar efter Taines død hadde redaktøren av Revue blanche
den idé at foranstalte en enquête for at belyse Taines indflydelse.
Svarene er trykt i revuen T. 13 (1897). Som sedvanlig med slike enquêter
har denne heller ingen betydning. Den er en vindusutstilling som gir
litet begrep om det som findes indenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
